Fysisk og mental motivation i praksis

(Startdato, onsdag d. 28. feb. 2018)

• Lær at bruge din krop og bliv klogere på dig selv
• Frigør og skab mere energi
• Kom i bedre fysisk og psykisk form
• Bliv en del af et dynamisk socialt fællesskab

Dette træningsforum ledes af fysisk træner, Haraldas Ru.
Der startes op med 2 træningspas pr. uge, henholdsvis onsdag og fredag.

Onsdag kl. 18-19.30 i Fitnessafdelingen, hvor der arbejdes med dynamisk træning, som ikke omfatter traditionel træning med fitnessmaskiner, men hvor fokus er på at arbejde med egen krop.

Fredag kl. 18-20.00 i Blå hal, hvor der igennem struktureret leg og anden aktivitet skabes et sundt og energifyldt miljø med fokus på social aktivitet, og konkurrencer på tværs af afdelingerne i Odense Sportscentrum.

Både onsdag og fredag vil træningen være varieret og nytænkende.
På sigt er det planen, at træningen kan udvides med yderligere et træningspas om mandagen.

Du er velkommen til at komme og være med 1-2 gange, inden du melder dig ind i Odense Sportscentrum
Som medlem af Odense Sportscentrum har du adgang til at være med på alle de hold, som udbydes i huset inkl. fri adgang til træning i fitness-afdelingen.

Vi glæder os til at se dig
Bedste hilsen
Haraldas
Odense Sportscentrum | Thorslundsvej 2B, 5000 Odense C.  | Tlf.: 66118898 | info@odensesportscentrum.dk