Dojo-Kun: Karatens fem vigtigste adfærdsregler
Søg den perfekte karakter
Den enkelte karate-ka (karateudøver) skal søge den perfekte karakter. Via træning af krop og sind skal man fuldkommengøre sin karakter. Hvis man følger Karate-Do i dagligdagen, og gør god do (adfærd) til en vej igennem livet, opnår man en bedre karakter.
Vær trofast
Trofasthed og loyalitet er en de vigtigste af Karate-Do's regler. Du skal søge at være trofast - overfor din sempai (træner), din familie, dine venner, din træning og ikke mindst - overfor dig selv.
Vær stræbsom
Gør dig umage og vær kritisk med det du laver. Søg altid at yde dit bedste både indenfor og udenfor dojoen.
Respekter andre
Vær ikke hovmodig. Negligèr ingen, vis hensyn, vær omsorgsfuld. Kort sagt respektèr andre. Det gælder både i din træning og i din dagligdag.
Vær ikke voldelig i din optræden
I og udenfor dojon skal man tilstræbe en værdig og kontrolleret adfærd. Voldelig optræden tolereres på ingen måde - det er uværdigt for dig selv, din sempai og din omgangskreds. Misbrug af din karate på en voldelig og skadelig måde fører omgående til eksklusion af din klub og af JKA-forbundet.
