OSPC Fitness Olympiade 2027

Hvilken klub er husets bedste?

Søndag 17. januar 2027 mødes hold på to fra husets klubber i Blå Hal til fire workouts, der tester udholdenhed, styrke og samarbejde. Der kåres en vinder i MM og i Mix/Open, og vinderholdets klub tager vandrepokalen med hjem.

Tilmeld jeres holdBliv frivillig
HvornårSøndag 17. januar 2027
HvorBlå Hal, Odense Sportscentrum
Tilmelding senestMandag 4. januar 2027
Tilmeldingen lukker om–

Kort fortalt

Én dag, fire workouts og to vindere

2

Atleter pr. hold

I arbejder sammen hele dagen. Nogle workouts tager I på skift, andre samtidig.

21

Hold i alt

Hver klub kan stille med op til tre hold. Klubbens første hold får førsteprioritet.

4

Workouts

Tre workouts for alle hold og en finale for de fire bedste hold i hver kategori. De præcise workouts afsløres på konkurrencedagen.

2

Kategorier

MM og Mix/Open bedømmes hver for sig, og der kåres en vinder i hver.

Hvem kan være med?

Alle husets klubber – uanset idrætsgren

Fitness Olympiaden er for medlemmer af klubberne i Odense Sportscentrum. Du behøver ikke træne fitness til daglig. Karateka, klætrer eller unicyklist – alle kan stille op for deres klub.

  • Begge atleter skal være fyldt 18 år på konkurrencedagen
  • Begge atleter skal være tilknyttet en klub i huset, men de behøver ikke komme fra samme klub
  • Holdet vælger én klub, som det repræsenterer
  • Der er plads til 21 hold og højst tre hold pr. klub

To kategorier

MM

Mand og mand

Mix/Open

Mand og kvinde eller kvinde og kvinde

De to kategorier bedømmes hver for sig, så I konkurrerer kun mod hold i jeres egen kategori.

Sådan bliver dagen

Fra indtjekning til præmieoverrækkelse

08.00Atletregistrering

Tjek ind i Blå Hal senest kl. 08.30.

08.30Obligatorisk briefing

Gennemgang af workouts, bevægelsesstandarder og sikkerhed.

09.00Konkurrencestart

Alle hold gennemfører workout 1, 2 og 3.

FinaleWorkout 4

De fire bedste hold i hver kategori mødes i finalen.

AfslutningPræmieoverrækkelse

Vinderne i begge kategorier kåres, og vandrepokalen overrækkes.

21

hold starter i kvalifikationen

3

workouts for alle hold

4 + 4

hold går i finalen – fire i hver kategori

2

vindere – én i MM og én i Mix/Open

Point og placeringer

Hver placering giver point

I hver workout får holdene point efter deres placering i kategorien. Vinderen får 100 point, og derefter falder det med 5 point pr. placering. Hold med samme placering får samme point.

952
1001
903
4. 85 point5. 80 point6. 75 point7. 70 point… og så videre

Vejen til finalen

Efter workout 1, 2 og 3 lægges pointene sammen. De fire hold med flest point i hver kategori går i finalen.

Ved pointlighed afgøres placeringen af bedste placering i workout 3, derefter workout 2 og til sidst workout 1.

Står det stadig lige om en finaleplads, ror holdene en kort omkamp på 250 meter – 125 meter pr. atlet.

Sådan findes vinderen

Finaleholdene får 100, 95, 90 eller 85 point efter deres placering i workout 4. Pointene lægges oven i de tre første workouts, og holdet med flest samlede point vinder.

Ved pointlighed efter finalen vinder holdet med den bedste finaleplacering. De fire finalehold placeres samlet som nr. 1–4 i deres kategori. De øvrige hold beholder deres indbyrdes placering efter de første tre workouts.

De fire discipliner

Workouts afsløres først på dagen

De præcise workouts offentliggøres søndag 17. januar og gennemgås til briefingen kl. 08.30. Konkurrencen består af fire discipliner, og nedenfor kan I se, hvilke øvelser I skal kunne.

Disciplin 1

Udholdenhed

Tester jeres kondition og evne til at holde tempoet oppe som hold.

Disciplin 2

Styrke

Tester jeres styrke med dommer på hvert løft. Begge atleter bidrager til holdets resultat.

Disciplin 3

Funktionel fitness

Tester jeres alsidighed i en række funktionelle øvelser, hvor I selv fordeler arbejdet mellem jer.

Disciplin 4

Finale

De fire bedste hold i hver kategori mødes i en afsluttende workout, hvor begge atleter arbejder samtidig.

Øvelser I skal kunne

  • Løb
  • Burpees
  • Dødløft
  • Roning på romaskine
  • Single-unders (sjip)
  • Funktionelle grundøvelser

Alle gentagelser bedømmes efter bevægelsesstandarder, som gennemgås til briefingen. I må gerne medbringe jeres eget sjippetov.

Gratis introduktionshold

Træn op sammen med os

Som tilmeldt atlet kan du deltage gratis i introduktionstræning frem mod konkurrencen. Her lærer du øvelserne og bevægelsesstandarderne at kende, så du står klar på dagen.

Træningen kræver ingen særskilt tilmelding. Du møder bare op.

18.00

Tirsdag

Introduktionstræning for tilmeldte atleter

11.00

Lørdag

Introduktionstræning for tilmeldte atleter

35–45

Minutter

Gratis for tilmeldte atleter

Konkurrenceregler

Det skal I vide, før I tilmelder jer

01

Tilmelding og pladser

  • Tilmeld jer her på siden senest mandag 4. januar 2027
  • Hver klubs første hold får plads først. Derefter fordeles pladserne efter tilmeldingstidspunkt
  • Kvitteringen bekræfter, at vi har modtaget jeres tilmelding. Den endelige bekræftelse sendes efter fristen
02

Afbud, venteliste og udskiftning

  • Ved afbud går pladsen til næste berettigede hold på ventelisten
  • Nye hold kan optages indtil kl. 08.30 på konkurrencedagen
  • En atlet kan skiftes ud indtil kl. 09.00, når holdet stadig opfylder kravene
  • Ændringer og afbud sendes til fitness@odensesportscentrum.dk
03

Dommere og bevægelsesstandarder

  • Dommeren tæller kun godkendte gentagelser
  • En ugyldig gentagelse meldes straks med et tydeligt »No rep!«
  • Head Judge har det overordnede ansvar for bedømmelse og fortolkning af reglerne
  • Scorekortet underskrives af både dommer og atlet
04

Protester

  • En protest gives til Head Judge senest 10 minutter efter, at resultatet er offentliggjort
  • Head Judge undersøger sagen og træffer den endelige afgørelse
  • Resultaterne er endelige, når protestfristen er udløbet, og eventuelle protester er behandlet
05

Sikkerhed og fair play

  • Vi forventer sportslig opførsel, og dommernes instruktioner følges
  • Udstyret bruges forsvarligt, og en dommer kan standse en atlet ved sikkerhedsrisiko
  • Head Judge kan standse eller genstarte et heat ved tekniske problemer
  • En førstehjælper er til stede hele dagen
06

Præmier og vandrepokal

  • Der kåres en vinder i MM og en vinder i Mix/Open
  • Vinderholdets klub modtager vandrepokalen
  • Pokalen gives videre til næste års vinder, så den skal forsvares

Foto og video

Under arrangementet tager OSPC billeder og video, som kan blive brugt på vores hjemmeside og sociale medier. Sig til ved indtjekningen, hvis du ikke ønsker at blive fotograferet. Læs mere i vores persondatainformation.

Blå Hal – her afvikles konkurrencen
OSPC Fitnesscentret
Glassalen

Tilmelding

Tilmeld jeres hold

Én tilmelding pr. hold med to atleter. Vi skriver til jer begge på mail, når vi har modtaget tilmeldingen, og pladsen bekræftes endeligt efter tilmeldingsfristen 4. januar.

Spørgsmål? Skriv til fitness@odensesportscentrum.dk.

Atlet 1

Atlet 2

Holdet

Tak! Vi har modtaget jeres tilmelding og skriver til jer begge på mail. Pladserne bekræftes endeligt efter tilmeldingsfristen 4. januar.
Tilmeldingen gik ikke igennem. Tjek felterne, og prøv igen, eller skriv til fitness@odensesportscentrum.dk.

Frivillig

Hjælp med at gøre dagen til en succes

Vi har brug for dommere, hjælp til opstilling og nogen til at holde styr på resultaterne. Du vælger selv, hvad og hvornår du vil hjælpe.

  • Dommer ved styrkeløft eller de øvrige workouts
  • Praktisk hjælp og opstilling lørdag
  • Resultatregistrering

Om dig

Hvad vil du hjælpe med?

Hvornår kan du hjælpe?

Tusind tak! Vi har modtaget din tilmelding og vender tilbage med din opgave og dit mødetidspunkt.
Tilmeldingen gik ikke igennem. Prøv igen, eller skriv til fitness@odensesportscentrum.dk.